2016

PhD’nngorniartoq:
Rebecca Berg

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
Sygdomme hos moskusokser i Grønland: Vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker. (Diseases in Muskox Populations in Greenland: Wildlife Health and Disease Transmission to Livestock and Humans)

Allaatigisaq:
Projektet ”Sygdomme hos moskusokser i Grønland: Vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker” vil undersøge sygdomme hos de grønlandske moskusokser og skabe vigtig viden i forhold til sikker udnyttelse af kød, beskyttelse af de grønlandske husdyr, overflytninger af dyr og bevaring af en sund moskusoksebestand. Yderligere kan projektet bidrage til den generelle forståelse af sygdomsspredning mellem arter i Arktis og øge fokus på den vigtige ressource, som moskusokser udgør for det grønlandske samfund.

Moskusoksen blev indført fra Øst- til Vestgrønland i 1962 og har siden fået stigende betydning for det grønlandske samfund – primært som fødevare og mål for trofæjagt og turisme, men også som producent af en udsøgt uld (qiviut), der er blevet et varemærke for grønlandsk tekstil og mode. De moskusokser som oprindeligt blev overflyttet fra Østgrønland til Vestgrønland (Kangerlussuaq) har siden bredt sig og er endvidere blevet introduceret til flere områder i Vestgrønland. I dag findes således bestande fra Inglefield Land i nord til Nanortaliks opland i syd. På trods af dette er vor viden om de forskellige grønlandske moskusbestande og deres sundhedstilstand meget begrænset.

Når vilde dyr af mennesker introduceres eller blot spredes naturligt til nye områder, bringer de ofte sygdomme med sig, som kan smitte andre dyrearter eller mennesker i området. Modsat kan de dyr, der er i området, også bære på smitte, som er ny for de introducerede dyr. Smitte fra introduceret til lokalt vildt kendes f.eks. fra tidligere introduktion af tamrener til Grønland. På samme måde kan introduktion af moskusokser i Sydgrønland have stor betydning, idet får og moskusokser vil komme til at dele græsningsområder. Da får og moskusokser er meget nært beslægtet, kan de let smitte hinanden med sygdomme, som kan påvirke både moskusbestande og det lokale fårehold – og i sidste ende, de produkter (kød og skind), der laves af dem. Derfor har dette projekt umiddelbar samfunds- og erhvervsmæssig betydning.

Fra andre dele af Arktis ved man, at moskusokser også kan bære på sygdomme, som smitter til mennesker. I 2015 blev det første tilfælde af hudbremsesmitte fra vildt til et menneske i Grønland dokumenteret. Som følge af et varmere og vådere klima, vil spredningen af sygdomme ændres, herunder parasitter. Det gælder både sygdomme, som i dag findes i Grønland, og som kan introduceres til nye områder, samt for sygdomme, som ikke før har været til stede i Grønland. Således har projektet både veterinær og sundhedsmæssig betydning.

Smitte fra moskusokser til produktionsdyr og mennesker kan være af stor betydning, og forebyggelse beror på at have en grundlæggende viden om de sygdomme, der findes i bestandene. Det har betydning for både husdyrproduktion, vildtpleje og sundhed blandt mennesker i Grønland.

 

PostDoc’inngorniartoq:
Lorenz Meire

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
The melting of the Greenland Ice Sheet and its impact on fjord biogeochemistry
(Indlandsisen nedsmeltning og dens indvirkning på biogeokemien af fjorden)

Allaatigisaq:
Grønlands indlandsis smelter i øjeblikket i et hidtil uset omfang med en årlig tilførsel af smeltevand til kystzonen på cirka 1000 km3 per år. Dette volumen forventes at vokse yderligere med fortsatte klimaforandringer, og fjordene og kontinentalsokkelen omkring Grønland er således direkte påvirket af den stigende smeltevandsafstrømning. Grønlands kystsystem er kendt for at kunne opretholde en høj marin produktion, som danner grundlag for vigtige fiskerier. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige, hvordan de marine økosystemer vil blive påvirket af de igangværende klimabetingede ændringer, fordi der mangler en detaljeret forståelse af, hvordan smeltevand fra indlandsisen påvirker den kystnære biogeokemi.

Projektets arbejdshypotese er, at næringsrigt vand bringes til fjordenes overfladelag på grund af undersøisk smeltevandafstrømning i forbindelse med tidevandsgletsjere og turbulens genereret af isbjerge, og at denne proces er afgørende for opretholdelsen af en høj produktivitet tæt på store tidevandsgletsjere i Grønland.

Vi vil på baggrund af hydrografiske undersøgelser (bl.a. temperatur og salt) og forankrede instrumenter med avancerede sensorer kvantificere effekten af gletsjersmeltevand og isbjerge på de faktorer, der gælder for produktionen af planteplankton (vertikal opblanding, lys og næringsstoffer) i flere grønlandske fjorde. Projektet vil øge vores forståelse af, hvordan den store smeltevandsafstrømning påvirker det biogeokemiske kredsløb i en række grønlandske fjorde i forskellige kategorier. Det vil være det først skridt til at kunne opstille et scenarie for kystnære økosystemer i fremtidens Grønland.

 

PhD’nngorniartoq:
Paneeraq Noahsen

Sammivik:
Peqqinneq

Qulequtaq:
Thyroid function and autoimmunity among populations in Greenland with 10 and 20 years follow-up

Allaatigisaq:
Sygdomme i skjoldbruskkirtlen ses hyppigt i alle undersøgte befolkningsgrupper, og miljøfaktorer samt gener har indflydelse på forekomsten af disse sygdomme. Miljøfaktorer såsom jodindtagelse og kuldeeksponering er unikke for den arktiske befolkning. Til trods for det, findes der kun sparsom viden om forekomsten hos befolkningen i Grønland af sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Den traditionelle kost hos Inuit har et højt indhold af miljøgifte, POP’er. Disse giftstoffer er kendt for at være hormonforstyrrende, men deres påvirkning mod at

  1. Beskrive forekomsten af sygdomme i skjoldbruskkirtlen hos 50-69-årige i Grønland;
  2. Undersøge hvordan forskelle i jodindtagelse har indflydelse på stofskifterelateret autoimmune sygdom hos denne befolkningsgruppe i Grønland;
  3. Evaluere POP’ernes påvirkning af skjodbruskkirtlens funktion hos denne befolkningsgruppe.

Projektet er baseret på data der blev indsamlet i 1998 og 2008 som led i et overvågningsprogram for jodindtagelsen i Grønland, og der stiles mod fortsat monitorering med indsamling af data i 2018. Der tilføjes undersøgelse af skjoldbruskkirtlens funktion og autoimmunitet, samt anvendelse af analyser af POP’er foretaget i forbindelse med en undersøgelse af kost og betændelsesmarkører.

 

PostDoc’inngorniartoq:
Michael Lynge Pedersen

Sammivik:
Peqqinneq

Qulequtaq:
Aspects of Diabetes Epidemiology and Diabetes Care in Greenland. Ten Years of Observation.
(Aspekter af diabetes epidemiologi og diabetespleje i Grønland. Ti års observation)

Allaatigisaq:
Diabetes er et stigende problem globalt og WHO anslår at omkring 9 % af alle voksne på verdensplan har diabetes. Der er tale om en alvorlig kronisk sygdom karakteriseret ved forhøjet blodsukker og forbundet med øget risiko for en række følgesygdomme herunder hjertekarsygdomme, erhvervet blindhed og kronisk nyreinsufficiens. Disse følgesygdomme kan forebygges og udskydes ved tidlig diagnostik og behandling. Det er derfor væsentligt, at sygdommen opdages og behandles i tide. Også i Grønland er der sket en stigning i antallet af diagnosticerede patienter med diabetes gennem de sidste år. Dette kan skyldes ændret livsstil, ændret befolkningssammensætning og øget diagnostik, men den aktuelle diagnostiske aktivitet ukendt. Ligeledes er den aktuelle forekomst af følgesygdomme til diabetes og også graviditetsdiabetes ukendt. Det grønlandske sundhedsvæsen har gennem det sidste årti forsøgt at håndtere udfordringen med at levere diabetes omsorg af høj kvalitet i et geografisk meget stort land med mange meget små sundhedsenheder. Den aktuelle kvalitet af håndteringen og udviklingen af denne er imidlertid ukendt. Kendskab til udviklingen af diabetes og håndteringen af diabetes i det grønlandske sundhedsvæsen er væsentlig i forhold til den fremtidige håndtering af diabetes i Grønland. Dette studie vil bidrage med vigtig viden om diabetes epidemien i Grønland gennem de seneste 10 år Grønland samt håndteringen af udfordringerne i det grønlandske sundhedsvæsen herunder forekomst af diabetes, følgesygdomme, graviditetsdiabetes, diagnostisk aktivitet og kvalitet af behandlingen. Det er sandsynligt, at der vil fremkomme viden, som også andre lande med lignende udfordringer vil kunne have gavn af.

Hele projektet er forankret i Grønland og sker i samarbejde med forskere både i Grønland og Danmark således at viden og kompetence opbygges på tværs af grænser.