2016

Aningaasanik agguagassarsisut siulliit

 

Aqutsisoq:
Dorthe Petersen

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Evaluering af HIRHAM modellens estimering af vandressourcer

Allaatigisaq:
Regionale klimamodeller bruges i stadig højere grad til at give informationer om klimaet i områder, hvor der ikke er foretaget målinger og om det forventede klima i fremtiden. Informationerne bruges til en bred vifte af formål indenfor planlægning og forskning. Indenfor forskning, har fokus i Grønland, især været på beregning af indlandsisens massebalance. Den grønlandske samfundsmæssige anvendelse har naturligt større fokus på de isfri områder i Grønland. Udarbejdelse af klimatilpasningsstrategier, samt vurdering af drikkevandsforsyning og vandkraftpotentialer er eksempler på anvendelse i samfundsmæssig planlægning.

Når klimamodellerne anvendes, er det essentielt at kende nøjagtigheden, dvs. i hvor høj grad man kan stole på resultaterne. Flere studier har fokuseret på, at verificere klimamodellernes resultater verd. Afsmeltning fra indlandsisen og forskellige klimaparametre (Langen et. al. 2015, Lucas-Picher et. al. 2012). Der har været mindre fokus på evaluering af resultaterne for Grønlands kystområder, som ikke er dækket af is. Specielt er klimamodellernes forudsigelse af vandressourcen for oplande uden gletsjere, ikke evalueret.

I dette projekt, vil vi evaluere DMI’s regionale klimamodel HIRHAM5’s output for afstrømning ved hjælp af uafhængige, eksisterende målinger af afstrømning fra oplande uden gletsjere i Sydgrønland.

Langen et. al. 2015: Quantifying Energy and Mass Fluxes Controlling Godthåbsfjord Freshwater Input in a 5-km Simulation (1991-2012). Journal of Climate, Vol. 28, s. 3694-3713.

Lucas-Picher et. al. 2012: Very High Resolution Regional Climate Model Simulations over Greenland: Identifying Added Value, J. Geophys. Res., 117, D02108, doi:20.2029/2011JD016267.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Evaluering af HIRHAM modellen

 

Aqutsisoq:
Flemming Merkel

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Betydningen af overvintringsområder for bestandsnedgange hos polarlomvien

Allaatigisaq:
En ny undersøgelse viser et overraskende sammenfald mellem polarlomviernes overvintringsområder og deres bestandsudvikling. For de bestande, som overvintrer i grønlandske farvande (primært ynglefugle fra Svalbard, Island og Grønland), er der konstateret store tilbagegange, mens fugle der overvintrer i canadiske farvande klarer sig godt (primært ynglefugle i Canada og det nordvestlige Grønland). Det tyder på, at der er forhold i fuglenes overvintringsområder, som spiller en afgørende rolle for lomviens bestandsudvikling. Formålet med denne ansøgning er, at belyse disse forhold nærmere, ved brug af særlige dataloggere, som gør det muligt at sammenligne fuglenes adfærd i de to forskellige overvintringsområder. Data skal danne basis for et PostDoc-studie, hvis opstart forudsætter at dataloggerne sættes ud i forvejen, såfremt det skal være muligt at gennemføre studiet indenfor et normalt PostDoc forløb.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Betydningen af overvintringsomraader

 

Aqutsisoq:
Jakob Abermann

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Superimposed Ice Formation and Degradation

Allaatigisaq:
The aim of the proposed project is to

  1. Quantify superimposed ice formation and its relevance to surface mass balance for a Greenland glacier,
  2. Quantify drivers of superimposed ice formation and
  3. The atmospheric processes that lead to its degradation.

For this we use well-established detailed measurement and modelling techniques. Our primary study site will be a relatively accessible glacier in Southwest Greenland where current monitoring by stakes and weather station provide an ideal foundation to study superimposed ice formation in a changing climate.

 

Aqutsisoq:
Michael Lynge Pedersen

Sammivik suliffeqarfillu:
Peqqinneq – Dronning Ingridip peqqissaavia

Qulequtaq:
Diabetes i Grønland. Screenings og forekomst af diabetes i Grønland 2014-2015.

Allaatigisaq:
Diabetes er et stigende problem globalt, og WHO anslår, at omkring 9 % af alle voksne på verdensplan har diabetes. Der er tale om en alvorlig kronisk sygdom, karakteriseret ved forhøjet blodsukker og forbundet med øget risiko for en række følgesygdomme, herunder hjertekarsygdomme, erhvervet blindhed og kronisk nyresygdom. Disse følgesygdomme kan forebygges og udskydes ved tidlig diagnostik og behandling. Det er derfor væsentligt, at sygdommen opdages og behandles i tide. Også i Grønland, er der sket en stigning i antallet af diagnosticerede patienter med diabetes gennem de sidste år. Dette kan skyldes ændret livsstil, ændret befolkningssammensætning og øget diagnostik, men den aktuelle diagnostiske aktivitet ukendt. Kendskab til både diagnostisk aktivitet og forekomst af diabetes, er væsentlig at kende i forhold til den fremtidige håndtering af diabetes i Grønland. Formålet med dette studie er således, at beskrive screenings aktiviteten fordelt på alder og køn i den grønlandske befolkning, samt bestemme andelen patienter med diabetes blandt de screenede.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Diabetes i Grønland

 

Aqutsisoq:
Morten Birch Larsen

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Undersøgelse af lavteknologiske metoder til begrænsning af udvaskning af tungmetaller fra gråbjerg

Allaatigisaq:
Både Arsuk fjorden omkring Ivittuut og Affarlikassaa fjorden omkring Maarmorilik er blevet stærkt forurenet med bl.a. bly og zink. Dette skyldes en gråbjerg (lavlødigt malm), i forbindelse med minedrift, er deponeret, således der kan sive tungmetaller ud i fjorden. I Maarmorilik er gråbjerg deponeret både på fjeldsiderne og i selve fjorden, mens det i Ivittuut er brugt til at opbygge kajanlæg.

Dette projekt har til formål, at teste to lavteknologiske metoder til at minimere udsivning af tungmetaller fra gråbjergdeponier, i forbindelse med minedrift.

I den første metode, blandes nedknust beton med gråbjerg. Da beton er meget basisk, vil pH værdien stige, og det forventes at medføre en mindre udvaskning af tungmetaller.

I den anden test, blandes rejeskaller med gråbjerg. Tungmetaller binder sig gerne til organisk materiale (rejeskaller), og det forventes at udsivning af tungmetaller formindskes ved iblanding af rejeskaller.

Desuden testes det, om disse metoder forårsager økotoksikologiske effekter.

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Kapisillitlaksens økologi og bestandsstørrelse

Allaatigisaq:
I bunden af Nuup Kangerlua, findes én af de nordligste lakse stammer i verden, Kapisillitlaksen.

Det er den eneste i laksestamme, som gyder i Grønland, og DNA undersøgelser har vist, at laksestammen er genetisk unik, og den er listet som ’sårbar’ på IUCN’s rødliste, grundet dens ene kendte lokalitet. Generel information om bestandens størrelse og eventuelle ændringer er sparsom, ligesom der vides meget lidt om dens generelle økologi.

I dette projekt undersøges bestandens udbredelse og størrelse i Kapisillitelvens vha. fangst-genfangst forsøg. Desuden indsamles skæl og vævsprøver til analyse af laksens vandringer og fødevalg. Begge dele sammenlignes med historiske betegnelser, hvorved der fås indsigt i, om bestanden er i grengang og/eller har enten ændret adfærd, som følge af forandringer i det fysiske miljø. Et sideløbende projekt undersøger elvens temperatur, som ligeledes kan sammenlignes med historiske optegnelser. Projektet gennemføres som et specialeprojekt med Aarhus Universitet.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Kapisillitlaksens økologi og bestandsstørrelse

 

Aqutsisoq:
Søren Lorenzen Post

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Blåhvillingens (Micromesistius poutassou) adfærd og interaktion med andre arter i grønlandsk farvand.

Allaatigisaq:
Viden om arters udbredelse, adfærd, interaktioner og hvilke fysiske processer, der påvirker dem, er essentielle i forståelsen af økosystemener. Det er desuden fundamentalt for en optimeret og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Blåhvillingen er en lille torskefisk, der er udbredt i det meste af Nordatlanten. Den foretager lange migrationsvandringer mellem gydepladserne, der hovedsageligt ligger vest for de britiske øer og til sommerføde områderne, der er spredt ud over det meste af Nordøst Atlanten, inklusiv Grønland. Den har været genstand for et a verdens største fiskerier, som dog har vist sig at være ekstremt variabelt.

I grønlandsk farvand, har blåhvillingen de seneste år, været observeret hyppigere, og er en potentiel kandidat til et fremtidigt fiskeri. Til trods for, at fiskeriet efter blåhvilling har været et af verdens største, er der på nuværende tidspunkt meget begrænset viden om de meste basale spørgsmål omkring dens livshistorie, specielt omkring Grønland, hvilket besværliggør rådgivningsprocessen.

Dette projekt klarlægger en række af de processer, som har indflydelse på blåhvillingens tilstedeværelse omkring Grønland og beskriver dens interaktion med andre sameksisterende arter. Dette gøres, ved hjælp af omfattende fødestudier på tværs af arter og ved at anvende hydroakustiske opmålinger, som kan kortlægge og kvantificere organismer i havet.

 

Aqutsisoq:
Lorenz Meire

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Silap Pissusianik Ilisimatusarfik / Pinngortitaleriffik

Allaatigisaq:
The Role of Macro-Algae and Near-Shore Mixing on Productivity of the Fiord

Allaatigisaq:
Greenland is characterized by a vast and heterogenerous coastline. A lot of marine research as yet has focused on the central regions of the fiord while processes along a cross-section of the fiord remain largely unstudied. These shallower regions are however often characterized by extensive macro-algae beds or intense mixing, and are important breeding and feeding places for fish. In this proposal we aim to study the importance of these near-shore areas, and specifically quantify the role of maro-algae beds and tidal mixing in shallow areas.

 

Aningaasanik agguagassarsisut tulliit

 

Aqutsisoq:
Jakob Abermann

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Extreme Weather in West Greenland – Frequency, Magnitude and Impact

Allaatigisaq:
Heavy precipitation (ca. 30 mm) along with an impressive temperature rise (almost 26°C in 60 hours) and abnormally warm temperatures (up to 18.1°C) occurred between 9 April and 11 April 2016 in Kangerluarsunnguaq. Within 24 hours, the water level, since the temperature rise and likely an unstable snow pack, we observed a number of avalanches that in parts also destroyed some of our monitoring installations. Reviewing the literature, we found that the type of avalanches is best characterized as a ‘slush flow’, defined as a ‘mudflow-like flowage of water-saturated snow’. Perquisites are heavy precipitation and high temperatures. Such extreme events are a hazard for infrastructure, and a along with the recent warming in Greenland, there are indications that their frequency increases which makes their understating vital for adaptation measures.

The aim of this project is therefore to:

  1. quantify an extreme event in West Greenland, and describe conditions that lead to that,
  2. assess the potential of Remote Sensing methods for defining the spatial extent of the April 2016 event.

Once (I) and (II) have been answered, our longer climate time series will allow for assessment of recurrence times.

  

Aqutsisoq:
Nanette Hammeken Arboe

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Genetisk populationsstruktur hos dybhavsrejen (P. borealis) i Sydvestgrønland og Østgrønland

Allaatigisaq:
Den biologiske rådgivning og forvaltningen af dybhavsrejsen (Pandalus borealis) antager, at rejebestanden i Østgrønland udgør en samlet population, som er forskellig fra den vestgrønlandske rejebestand.

Resultater fra projektet viser, at rejebestanden land Vestgrønland, kan opdeles i mindst 2 adskilte populationer. Desuden indikerer resultaterne, at rejebestanden i Sydvestgrønland (Qaqortup Kangerliumarnga) er genetisk forskellig fra de 2 bestande fundet i Vestgrønland, og at rejebestanden i det nordlige Østgrønland er genetisk forskellig fra rejebestandene i Vestgrønland. Yderligere undersøgelser for at fastslå om rejebestanden i Qaqortup Kangerliumarnga adskiller sig genetisk fra det øvrige Vestgrønland, og om de i så fald, tilhører samme population som den østgrønlandske rejsebestand, og om den østgrønlandske rejebestand består af flere genetisk adskilte populationer er nødvendig, for at optimere den biologiske rådgivning og forvaltning af ressourcen.

Dette undersøges, ved at indsamle prøver af dybhavsrejen under Grønlands Naturinstituts årlige togter med R/V Pâmiut i Qaqortup Kangerliumarnga, samt Østgrønland. Prøverne analyseres, ved at anvende DNA peraturer og bundtemperaturer, som har betydning for dybhavsrejens livshistorie, samt oceanografiske data, som har betydning for rejelarvernes passive transport med havstrømmene, for at undersøge hvilken betydning disse faktorer har for dybhavsrejens populationsstruktur og dynamik.

 

Aqutsisoq:
Ole Ankjær Jørgensen

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – DTU Aqua / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Modellering af hellefisks migration ud for Vestgrønland

Allaatigisaq:
I dette projekt, vil vi analysere eksisterende data fra mærkningsforsøg af hellefisk, ved at sammenholde data af positioner og tidspunkter for mærkning, og for genfangst af hellefisk, med simulerede hydrografiske data for den pågældende periode.

Arbejdshypotesen er, at hydrografiske data som strømretning, strømhastighed, temperatur, dybdeforhold, fysiske habitatforhold som hydrauliske fronter etc., i et større eller mindre omfang, har betydning for hvilken migrationsrute hellefisk vælger ud over en grad af tilfældighed.

Analysen vil baseres på en kombination af eksisterende hydrografiske model data, og Agent-Baseret Modeller (ABM). For det nordatlantiske område, herunder hele det område og den periode (2007-2012), der dækker de data, der findes af mærkede og genfangede hellefisk i de åbne farvande ud for Grønlands vestkyst, eksisterer der simulerede hydrografiske data (3D) i en horisontal opløsning på ca. 20 km, afhængig af breddegrad (www.copernicus.eu).

Vha. ABM, kan man simulere fisks bevægelse og migration, både som passiv drift og på baggrund af opstillede forudsætninger som f.eks. simple kendte eller antagne adfærdsregler, i forhold til strømretning, strømhastighed, vertikale bevægelser i vandsøjlen, præferencer for områder med høj produktion (f.eks. i nærheden af fysiske fronter), bunddybdeforhold, temperatur, bunds substrat.

Projektet vil bidrage til en øget forståelse for, i hvilken grad hydrografiske forhold har betydning for hellefisks migration.

 

Aqutsisoq:
Stefan Wacker

Sammivik suliffeqarfillu:
Pinngortitaq – Silap erngullu pissusii  / Asiaq

Qulequtaq:
Weather Data from Ship Observations in Nuup Kangerlua: Validation and Analysis

Allaatigisaq:
In this project, we aim to process, validate and analyse air temperature, air pressure and wind data which have been collected on a ship.

An Automatic Weather Station (AWS) specifically designed for atmospheric data collection from ships has been purchased, and is currently being installed on the ferry Marie Kartek which travels weekly between Nuuk and Kapisillit.

The data will be scientifically used and analysed to study the temperature, pressure and wind gradients in Nuup Kangerlua on a seasonal scale. In addition to the scientific use, the data will be directly displayed on the ship and provide the crew and the passengers with instantaneous weather information.

Finally, we want to train and educate local people (here the ship crew) and deepen their understanding in the fields of atmospheric data collection and meteorology.