2015

PhD’nngorniaq:
Judithe Denbæk 

Sammivik:
Inulerineq (Humaniora)

Qulequtaq:
Betydning i grønlandsk – en undersøgelse af hvorledes orddannelser og sætningskonstruktioner bindes sammen af den underliggende semantik i grønlandsk.

Allaatigisaq:
Ph.d.-projektet har til formal at undersøge hvorledes semantik, dvs. betydningen i grønlandsk sprogbrug binder sproget sammen på andre niveauer, såsom orddannelsen og den måde sætninger sættes sammen. Denne form for forskning kan bidrage til en bedre forståelse af hvad man i hverdags sammenhænge vil kalde “ukorrekt” og “korrekt” brug af sproget i grønlandsk, på beskrivende (deskriptiv) vis. Et ord på grønlandsk kan svare til en hel sætning på andre sprog. En sætning på et andet sprog kan være grammatisk korrekt i formen uden betydningsmæssigt nødvendigvis at give mening, hvis den følger de grammatiske regler der er i sproget. På samme måde mener jeg i visse tilfælde er det samme i beskrivelsen af grønlandsk. De regler, der findes om grønlandske tilhæng og deres rækkefølge, er lavet efter formelle kriterier, det vil sige ud fra formen i sproget. Det betyder, at beskrivelsen hidtil ikke omfatter kriterier for hvilke betydningselementer/egenskaber kan stå sammen og give grundlag for betydning i grønlandsk.

Dette kan klares i en inddragelse af analyse af betydning tværs over orddannelsesprocessen og sætningsopbygningen i grønlandsk. Sådan en undersøgelse er tiltrængt i en tid, hvor grønlandsk vægtes højt i samfundet, og der er mangel på forskning i for eksempel semantiske kombinationsmuligheder i orddannelse og sætningsopbygning i grønlandsk. Det er i dag muligt, i modsætning til tidligere undersøgelser af for eksempel orddannelse i grønlandsk, at inddrage sprogteknologiske værktøjer, til at finde ud af hvilke sammensætninger er mest typiske ud fra eksempler, der tages fra eksisterende faktisk sprogbrug (fra det, der kaldes taggede korpus). Dette er en væsentlig forskel fra tidligere studier, idet man undgår en mangelfuld indsigt, der tilegnes ved undersøgelser baseret på introspektion.

  

PostDoc’inngorniaq:
Dorte Søgaard

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
Ice mélange dynamics near the tidewater outlet glacier Jakobshavn Isbræ, NV Greenland
(Ismilange dynamik nær tidevandsudløb ved gletsjeren Jakobshavn Isbræ, NV Grønland)

Allaatigisaq:
Det post.doc projekt der ligger til grund for denne ansøgning tager udgangspunkt i den etablerede forskningsverdens formodning om, at global opvarmning vil komme særlig kraftigt til udtryk i den arktiske region. Denne formodning er ikke belyst tilstrækkeligt grundigt, og viden om omfanget af de økologiske konsekvenser er begrænset. Derfor er der stort behov for yderligere undersøgelser af de direkte og indirekte økologiske konsekvenser af klimaforandringer i Arktis. Dette gælder ikkemindst for det marine habitat der er af stor økonomisk og kulturel betydning for befolkningen i Grønland, og desuden er et vigtigt område for mange dyrearter.

I Arktis er det marine habitat hel eller delvist dækket af havis det meste af året. Havis er et vigtig habitat for f.eks. sæler og isbjørne, men også for mikroskopiske alger der blomstre hvert forår og danner kimen til den arktiske forårsopblomstring i havet, som har stor betydning for de næste led i den arktiske fødekæde, hvor store pattedyr, fisk og fugle lever af de mikroskopiske alger. Derudover spiller havis en vigtig rolle til forståelse af det globale klima, da havisen fungerer indirekte som en fysisk pumpe, ved at trække drivhusgassen CO2 ud af atmosfæren og sende det ned i dybhavet. Dermed fungerer havisen som en vigtig transportør af CO2 fra atmosfæren til havets dyb, og i takt med at havisen forsvinder, forringes mulighederne for at optage CO2 fra atmosfæren betydeligt. Det er vigtig at forstå, hvilken rolle havisen spiller for det globale klima for at forudsige, hvilke konsekvenser et ændret klima har for det Arktiske økosystem og den grønlandske befolkning. En reduktion i havisudbredelsen kan åbne op for kommercielle muligheder, som kan bidrage positivt til den grønlandske økonomi. Det gælder bl.a. eftersøgning af olie og mineraler og muligheden for nye transportveje med store skibe gennem Nordvest- og Nordøstpassagen.

Dette projekt bidrager kun til at belyse en del af de mange ubesvarede spørgsmål, der findes omkring havis. Men det er en vigtig brik for at gøre os klogere på konsekvenserne af de globale ændringer, og det er nødvendigt at kende de biologiske og fysiske processer, som foregår i havisen for til fulde at forstå konsekvenserne af potentielle ændringer i miljøet omkring havisen.

 

PhD’nngorniaq:
Søren Post

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
Blåhvilling (Micromesistius poutassou): adfærd og udbredelse i Grønlandsk farvand
(Blue whiting (Micromesistius poutassou): behaviour and distribution in Greenland waters)

Allaatigisaq:
Viden om arters udbredelse, adfærd, interaktioner og hvilke fysiske processer der påvirker dem, er essentielle i forståelsen af økosystemer. Det er desuden fundamentalt for en optimeret og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. I dette projekt undersøges blåhvillingens udbredelse og betydning for andre pelagiske arter (dvs. fritlevende i vandsøjlen) i Østgrønlandsk farvand.

Blåhvillingen er en lille torskefisk, der er udbredt i det meste af Nordatlanten, hvor den lever midt i vandsøjlen (300-500m dybde) og søger føde primært i form af zooplankton. Den foretager lange migrationsvandringer mellem gydepladserne, der hovedsageligt ligger vest for de Britiske øer og til sommerfødeområderne, der er spredt ud over det meste af Nordøst Atlanten. Den har været genstand for et af verdens største fiskerier, som dog har vist sig at være ekstremt variabelt. I Grønlandsk farvand har blåhvillingen de seneste år været observeret hyppigere, og er en potentiel kandidat til et fremtidigt fiskeri. Til trods for at fiskeriet efter blåhvilling har været et af verdens største, er der på nuværende tidspunkt meget begrænset viden om de mest basale spørgsmål omkring dens livshistorie, specielt omkring Grønland, hvilket besværliggør rådgivningsprocessen. Dette projekt klarlægger en række af de processer, som har indflydelse på blåhvillingens tilstedeværelse omkring Grønland og beskriver dens interaktion med andre sameksisterende arter. Dette gøres ved hjælp af omfattende fødestudier på tværs af arter og ved at anvende hydroakustiske opmålinger, som kan kortlægge og kvantificere organismer i havet.

 

PhD’nngorniaq:
Majken Poulsen

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
Feltbaserede og eksperimentelle undersøgelser af faktorer som kontrollerer in-situ elementfordelingen og ædelstenskvalitet af korund (rubin) fra Grønland
Controls on in-situ element partitioning and gemstone quality of corundum – comparing fieldbased and experimental studies on ruby from Greenland

Allaatigisaq:
Mineralet korund (Al2O3) bliver anvendt i industrien for dens optiske, mekaniske og kemiske egenskaber, men er bedst kendt for ædelstensvarianterne rubin og safir. Ren korund er farveløs, ædelstenenes farve skyldes små mængder (spor) af andre grundstoffer såsom Fe, Ti, V, Ga og Cr i stenenes krystalstruktur. Rubiners røde farve skyldes et forhøjet indhold af sporelementet Cr i modsætning til pink safirer, som indeholder mindre mængder af Cr, mens den blå farve i safirer skyldes indhold af sporelementerne Fe og Ti. Andre kombinationer af sporelementer giver safirer i varierende farver fra grøn til pink og orange. Farven og klarheden er de vigtigste parametre, når rubiner og safirers kvalitet skal vurderes. Klarheden af ædelstenene afhænger af mængden af urenheder i korunden, også kaldet inklusioner. Inklusioner kan være mineralkorn, små gasbobler eller en lille mængde fluider (væsker), som blev inkorporeret i korund-mineralerne mens de voksede. Inklusionerne er forskellige alt efter det geologiske miljø de er dannet i, samt de tryk og temperaturer de har været udsat for under deres dannelse.

Dannelsen af korund er ofte relateret til store pladetektoniske begivenheder såsom kontinentale sammenstød, bjergkædedannelser og riftdannelser i kontinenterne. De tryk og temperaturforhold de dannes i ligger ved temperaturer over 500° C og tryk på mere end 3 kbar (svarende til trykket i ca. 10 km’s dybde i jorden). Korund bliver dannet i miljøer med lavt Si indhold og forhøjet Al indhold, for eksempel i bjergarter som marmor, mafiske til ultramafiske bjergarter, metamorfe (omdannede) bjergarter og Al-holdige skifre.

De fleste rubiner og safirer der udvindes ved minedrift stammer fra sedimentære aflejringer og er såkaldte sekundære forekomster, dvs. at de er blevet udvasket fra deres oprindelige dannelsessted og afsat i bunden af floder og vandløb. Der findes kun begrænset viden omkring rubiner og safirer der sidder i deres værtsbjergarter (primære forekomster). Alle rubin- og safirforekomster i Grønland findes i deres værtsbjergarter og er derfor ideelle til undersøgelser af primære korundforekomster.

Processer, der påvirker farvning af korund i ædelstenskvalitet og dannelse af inklusioner, er kendt, men er ikke undersøgt grundigt i forhold til de geologiske processer på lille skala (temperatur, tryk, kemisk miljø) og i større målestok (regional metamorfose, bjergkædedannelse eller vulkanske processer). De udløsende faktorer for rubin-dannende reaktioner er endnu ikke fuldstændigt forstået mht. de fluider der danner reaktionerne og oprindelsen af disse fluider.

I dette projekt vil prøver indsamlet i sommeren 2014 og 2015 fra Nattivit-området i Sydøstgrønland undersøges. Der vil primært fokuseres på rubiner og pink safirer, da størstedelen af korund fra Grønland er af disse typer.

Det geologiske miljø vil blive studeret, hvilket indebærer analyser på rubinforekomsten, dens værtsbjergarter og bjergarter i nærheden af rubinerne. Sporelementernes fordeling og mobilitet vil blive undersøgt ud fra prøver fra felten. Ved brug af en massespektrometer vil Pb, Sr og O isotoper blive analyseret, hvilket kan hjælpe til at forstå mængden af mobilisering af grundstoffer i mellem de kemisk forskellige bjergarter, der findes omkring rubinforekomsten.

Efter feltundersøgelserne og for at opnå en forøget forståelse af det geologiske miljø, vil der blive udført eksperimentelle forsøg ved McGill University i Canada. Smelteeksperimenterne vil prøve at danne rubiner under kontrollerede forhold med varierende tryk, temperatur, pH, forskellige gasser og kemiske grundstoffer, hvilket vil hjælpe til at forstå, hvilke specifikke dannelsesforhold der skabte korund ved Nattivit.

Rubiners indhold af sporelementer og andre særlige kendetegn, såsom inklusioner, kan kaldes rubinernes fingeraftryk og anvendes til genkendelse af oprindelsessteder for rubiner og safirer. Dette kan være vigtigt for prissætning af ædelstenene, for eksempel kan nævnes rubiner fra Mogok i Myanmar, der har meget højere pris end rubiner fra andre lande, fordi de har den rette røde farve ”pigeon blood” som svarer til en blodrød farve, og indhold af små rutil (TiO2) inklusioner der danner en silkeagtig glans, der gør dem specielle og eftertragtede. Det kan derfor vise sig at være vigtigt at kunne genkende de særlige kendetegn for de grønlandske rubiner.

Rubiner og safirer bliver ofte varmebehandlede for at forbedre farve og klarhed inden de bliver solgt. Korund har et smeltepunkt på over 2000°C. Varmebehandling sker ved temperaturer op til 1850°C, men afhænger af formålet med behandlingen. Naturlige og ubehandlede rubiner med fin kvalitet bliver solgt til de højeste priser på markedet. Varmebehandlede sten er mindre værdifulde end de ubehandlede sten, men en rubins kvalitet og dens værdi kan øges ved varmebehandling og sælges til højere pris end uden varmebehandling.

I dette projekt vil der blive lavet forsøg med varmebehandling på rubiner, for at undersøge dens effekt. Varmebehandlingen vil blive udført i samarbejde med gemmologiske laboratorier i udlandet, og en kortlægning af sporelementers fordeling i rubiner før og efter varmebehandlingen vil blive udarbejdet for at se, hvilken effekt varmebehandlingen har på sporelementerne, samt undersøge om det er muligt at varmebehandle rubinerne fra Østgrønland.