2014

PhD’nngorniaq:
Naimah Hussain

Sammivik:
Tusagassiorneq

Qulequtaq:
Journalistik i små samfund – et casestudie af det grønlandske mediesystem

Allaatigisaq:
Dette studie sigter på at undersøge, hvordan vilkårene er for journalistikken i små samfund – med særligt fokus på de grønlandske medieforhold som et casestudie. Undersøgelsen vil studere parametre som kildeafhængighed, mediernes magt, mediernes rolle i demokratiet samt praksis for journalistik i et befolkningsmæssigt lille land med suverænitetsambitioner.

Projektets teoretiske ramme er Hallin og Mancinis mediesystem-modeller, der tager udgangspunkt i en antagelse om, at medier og det politiske system er tæt forbundne. Derudover vil jeg trække på relevant medieteori om kildeafhængighed samt Small State Theory.

 

PhD’nngorniaq:
Rasmus Nørregaard

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
Effekter af tungmetalforurening på to grønlandske fiskearter – fjeldørred og ulk

Allaatigisaq:
Med den stigende interesse for de grønlandske råstoffer er det vigtigt, at der etableres metoder og værktøjer til at overvåge miljøet for at spore og undgå effekter af tungmetalforurening i arktiske fjeldørreder og almindelig ulk i relation til den stigende interesse for efterforskning og udvinding af tungmetaller i Grønland. Projektet skal udvide basisforståelsen for råstof relevante tungmetallers toksicitet i de nævnte arktiske fiskearter, samt etablere og metodeudvikle relevante biomarkører for disse arter. Dette skal ske igennem feltindsamlinger og laboratoriestudier af fjeldørreder og ulk med efterfølgende analyser baseret i den nyeste forskning i økotoksikologi og biomarkører. Projektet er et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og Århus Universitet med vejleder fra begge steder, dermed har dette PhD projekt et stort potentiale for at få udviklet økotoksikologiske kompetencer i Danmark og Grønland.

 

PhD’nngorniaq:
Malene Demant

Sammivik:
Peqqinneq

Qulequtaq:
Behandlingsindsats til forebyggelse af trommehindeperformationer og høretab blandt børn i Grønland

Allaatigisaq:
Infektioner i mellemøret forekommer hyppigt blandt grønlandske børn og andelen af børn med kronisk mellemørebetændelse er en af de højeste i Verden. Kronisk mellemørebetændelse kan medføre ”flydeøre” og nedsat hørelse.

En tiendedel af alle grønlandske børn har hul på trommehinden og en femtedel lider af hørenedsættelse. Til trods for dette findes der endnu ikke et målrettet nationalt program for forebyggelse og behandling af kronisk mellemørebetændelse og hørenedsættelse hos børn og unge.

I eksempelvis i Danmark behandles mellemørebetændelse hos børn ofte med drænanlæggelse, hvilket øger barnets trivsel samt nedsætter antallet af børn med kronisk mellemørebetændelse og nedsat hørelse. I Grønland anlægges der imidlertid ikke rutinemæssigt dræn, idet der ikke er øre-næse‐halsspecialister til rådighed mere end ca. 1-­‐2 uger årligt blandt kystens byer.

Effekten af drænanlæggelse i en befolkning med så høj forekomst af kronisk mellemørebetændelse som i Grønland er aldrig undersøgt. I dette projekt vil vi ved lodtrækning blandt børn i 1 års alderen med mellemørebetændelse sammenligne 137 børn der får anlagt dræn med 137 børn der behandles med andre metoder. Indtil fireårsalderen registreres hul på trommehinden samt antal af episoder med mellemørebetændelse og flydeøre. Endvidere udfyldes spørgeskema om livskvalitet og diverse risikofaktorer. Alle børn vil som minimum blive behandlet efter de nuværende retningslinjer i Grønland; der er således ingen børn der bliver stillet ringere end børn der ikke deltager i projektet.

Formålet med projektet er således at undersøge effekten af drænanlæggelse hos børn i Grønland, inden man evt. indfører behandlingen hos børn i hele landet. Vi håber at studiet kan være med til at reducere antallet af grønlandske børn med hørenedsættelse samt at øge deres livskvalitet.

 

PostDoc’inngorniaq:
Christina Larsen

Sammivik:
Peqqinneq

Qulequtaq:
Psykisk trivsel og misbrugsadfærd i Grønland set over et livsforløb – betydningen af kontekst, robusthed og social transition

Allaatigisaq:
Forandringerne i levevilkår og livsstil har påvirket sygdomsbilledet i Grønland, således at færre nu dør af infektionssygdomme, mens stadig flere lider af kroniske livsstilssygdomme. Samtidig er forekomsten af psykosociale og sociale problemer høj og psykiske lidelser udgør i Grønland, som i resten af verden, en stigende og væsentlig udfordring for folkesundheden.

Forskningsprojektets overordnede formål er, at analysere udviklingen i psykisk trivsel og misbrugsadfærd på individniveau i Grønland i perioden 1993‐2014 på baggrund af data fra 3 befolkningsundersøgelser gennemført i 1993‐1994, 1999‐2001, 2005‐2010 samt en opfølgning på alle deltagere i 2014. Undersøgelsen kigger på betydningen af der hvor man bor, alkoholproblemer og overgreb i barndommen samt forskelle mellem sociale grupper.

Projektet sigter mod at tilvejebringe en bedre forståelse af, hvordan en persons psykiske trivsel og misbrugsadfærd kan ændre sig over tid, og hvorvidt specifikke mønstre knytter sig til specifikke befolkningsgrupper. Projektets resultater kan dermed medvirke til at udstikke retningslinjer for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet psykisk helbred og mere specifikt misbrug samt pege på metoder til at fremme god psykisk trivsel i befolkningen med særligt fokus på forebyggelsen af selvmord blandt unge.

 

PhD’nngorniaq:
Mikaela Augustussen

Sammivik:
Peqqinneq

Qulequtaq:
Palliation til grønlandske kræftpatienter i Grønland og i Danmark – et PhD studium

Allaatigisaq:
Der er stigende forekomst af kræft blandt grønlændere, i 2011 var tallet 198 og 140 dør om året af kræftsygdom. Der er sparsom viden om patientforløb samt manglende løbende overvågning af overlevelse og dødelighed af kræft. Dette projekt har derfor fokus på patienternes symptomer, palliative behov og livskvalitet i et forløb, pårørendes behov og samt organisering af den palliative indsats som grønlandske patienter modtager i Grønland og i Danmark.

Projektet deles op i fire studier:

  • Hvordan beskrives den palliative indsats i tyndbefolkede og fjerntliggende områder i den internationale forskningslitteratur
  • Hvad er de grønlandske kræftpatienters palliative behov, og hvordan udvikler deres symptomatologi og livskvalitet sig i et forløb
  • Hvordan påvirkes kræftpatienters pårørende i forløbet og hvilke faktorer har betydning for tilrettelæggelsen af palliative tilbud i det grønlandske sundhedsvæsen

Projektet forventes at bidrage med ny viden som kan være med til at fremme udviklingen af palliativ indsats i det grønlandske sundhedsvæsen samt samarbejdet med partnere i Danmark.

 

PostDoc’inngorniaq:
Rikke Jacobsen

Sammivik:
Inuiaqatigiilerineq

Qulequtaq:
Balanced adaptation – exploring relevant concepts for adaptation to climate change, consolidation and MSC certification.
(Balanceret tilpasning – en undersøgelse af relevante begreber for tilpasning til MSC, klimaforandring og konsolidering.)

Allaatigisaq:
Projektet har til formål at undersøge hvordan det grønlandske fiskeri kan tilpasse sig MSC, klimaforandringer og øget konsolidering på en ’balanceret måde’, hvor der tages hensyn til de mange forskellige interesser, konflikter og identiteter i det grønlandske samfund.

Projektet antager at det særlige ved fiskeriets problemer er, at problemerne altid vil være til diskussion. Hvordan de defineres afhænger af, hvem der definerer dem og forskellige grupper vil altid definere dem forskelligt. Det samme gør sig gældende for antagelser om ’nødvendig tilpasning’. Forskning i grønlandsk fiskeripolitik og tilpasning må derfor tage udgangspunkt i problemets ’menneskelige’ fortolkninger.

Projektet vil ved hjælp af interview og spørgeskemaundersøgelser forsøge at afdække hvilke begreber forskellige grønlandske ’identiteter’ selv finder mest relevante til at diskutere hvilke tilpasningstiltag der er nødvendige og hvordan forskellige tilpasningstiltag vil påvirke dem selv og andre.

Projektet vil ydermere bidrage med en videreudvikling af disse begreber i samspil med relevante socialvidenskabelige debatter og målet er at udvikle en række begrebsmæssige værktøjer, som kan facilitere diskussioner om ’balanceret tilpasning’ og kompromis fremfor en fremsættende af entydige nødvendigheder og hårde tilpasningsløsninger.